En at spille bold op ad

Få en ekstern sparringspartner

Hvis du er soloselvstændig

Hvis du laver projekter og skal i gang med fundraising

Hvis du har brug for hjælp til kommunikation

Sparring til soloselvstændige

Soloselvstændig

Danmark har 120.000 soloselstændige. Der skal træffes mange beslutninger hver dag og der skal udføres mange funktioner hver dag - det kan være svært og ensomt at være den eneste, der har fingeren på pulsen i virksomheden.

Måske får du 7 nye idéer om dagen, men mangler en at kvalificere dem med, så de kan sparkes til hjørne, blive smidt helt ud med det samme eller blive undersøgt og kvalificeret. Selv de bedste idéer kan ende på bunden af en syltekrukke, fordi man som soloselvstændig taber modet, lysten, energien eller motivationen, fordi man skal løfte og tænke hele vejen rundt.

Måske trænger du til at gøre noget ved markedsføringen og få råbt højt, at dine ydelser kan købes. Du kan kun sælge din ydelse, hvis du rækker hånden op og fortæller, at ydelsen findes.

Måske har du brug for at se på, om din forretningsmodel skal optimeres, så du kan skære kagen anderledes og få en bedre indtjening. Øjne udefra kan ofte se mere andre muligheder end de øjne, der har kigget længe på det samme.

Kontakt mig uforpligtende, så finder vi ud af, om du kan bruge mig som sparringspartner.

Sparring på fundraising

Fundraising

Hvis dit projekt skal opnå støtte fra en fond eller pulje, så er den første forudsætning, at det er et godt og målrettet projekt, du søger penge til. Du stirrer dig nemt blind på dit eget projekt og kommer nemt til at overse helt indlysende fejlantagelser.

Inden du bruger en masse interne ressourcer på at drømme om og beskrive et projekt, så få kigget på det udefra, overfra og fra alle andre sider. 

Det er derfor en bragende god idé at få en ekstern til at kigge på projektet i forhold til fx:

  • Potentialer
  • Svagheder og styrker
  • Målgrupper
  • Formidlingsmuligheder
  • Muligheder for at opnå støtte

Du får således en kvalificeret analyse af projektets mulighed for at matche en eller flere fonde/puljers fundatser. Samtidig får du klare anbefalinger til forbedringer målrettet lige præcis dit projekt. 

Kontakt Marianne Henriksen

Sparring på de gode historier

Den gode historie

De gode historier og fortællinger flytter verden. Vi kender det fra dagspressen, hvor enkeltsager stiller spørgsmålstegn ved lovgivningen og lovgiverne.

Det er de positive fortællinger, der kan anskueliggøre en kompliceret problemstilling. Ligesom der er de gode historier, der kan sælge viden eller produkter.

Hvis du har svært ved at få øje på de gode historier, så kan du starte med at spørge ud i lokalet: Har vi gode historier at fortælle? Du kan også begynde at tune din bevidsthed ind på at få øje på dem. Problemet er ofte, at vi har svært ved selv at få øje de positive aftryk, vi sætter.

Mangler I at få øje på og få fortalt de gode historier i artikler, på Facebook, i rapporter eller på hjemmesiden, så I kan skyde genvej og få jeres interessenter eller kunder til at forstå jeres komplicerede budskab?

Få øje på dine gode historier og få hjælp til at fortælle dem. De kan udgives og versioneres på hjemmeside, i nyhedsbreve, i artikler og bøger.

Kontakt Marianne Henriksen